Som svar på dette grundlæggende spørgsmål kan bl.a. følgende årsager nævnes:
I det følgende vil der blive præsenteret et udvalg af de fundne svar på spørgsmålet omkring: Hvorledes benytter danskerne skovene til friluftsliv? - Og er der sket nogle ændringer i disse forhold gennem de sidste ca. 20 år?
Både i 1977 og 1994 er omkring 90% af den voksne danske befolkning på en kortere eller længere tur i skoven mindst én gang om året. Det gennemsnitlige årlige antal skovbesøg pr. individ blev i 1977 estimeret til ca. 33 på baggrund af spørgeskema-oplysninger. Det tilsvarende tal for 1994-undersøgelsen er bestemt til ca. 38. Dette gennemsnitstal leder frem til et totaltal på ca. 155 millioner skovbesøg i 1994. Det svarer til en stigning fra 1977 til 1994 på knap 25% i antallet af besøg i de danske skove af personer mellem 15 og 76-77 år. Ses der bort fra befolkningstilvæksten (ca. 300.000 personer), kan den reelle stigning i besøgstallet anslås til ca. 15%. Det skal her fremhæves, at en af de store ulemper ved indsamling af oplysninger ved spørgeskemaer er risikoen for overdrivelse. Metoden er imidlertid den almindeligste og billigste måde at få et indtryk af en given aktivitets omfang og kan derfor have værdi ved sammenligninger; men den absolutte tal-størrelse bør vurderes med stor forsigtighed. Overdrivelsesfaktoren skønnes her til at være af størrelsesordenen 3, hvilket medfører, at det totale antal årlige skovbesøg i 1994 for den voksne danske befolkning skønnes til ca. 50 mill.
Det gennemsnitlige årlige antal skovbesøg er imidlertid ikke udtryk for noget “almindeligt”. De relativt få mennesker, der kommer særdeles hyppigt i skoven, vil trække gennemsnittet op på et atypisk højt niveau. Et mere karakteristisk mål kan man få ved at betragte besøgshyppigheden hos den midterste person (medianen), idet man forestiller sig befolkningen stillet op på række efter hver persons antal af skovbesøg pr. år. Denne person - den såkaldte median-dansker - kom ca. 11 gange om året i skoven i 1977 og ca. 10 gange i 1994. Stigningen i det gennemsnitlige antal besøg kan således tilskrives et øget antal hyppige skovgæster, der har en relativ stor indvirkning på gennemsnitstallet. At median-tallet samtidigt falder fra 11 til 10 besøg, skyldes det forhold, at en relativ større andel af befolkningen samtidig kommer færre gange i skoven i 1994 i forhold til 1977.
Ved at sammenligne med andre undersøgelser kan det endvidere konkluderes, at skovene tiltrækker en betydelig større andel af den voksne danske befolkning end biograferne, bibliotekerne, kunstudstillingerne, teatrene, og koncertsalene - både i 1977 og 1994.
Der er ganske store geografiske forskelle i den intensitet, hvormed den danske befolkning anvender landets skove i sit friluftsliv. I både 1977 og 1994 kan det konstateres, at ca. 1/5 af skovanvendelsen finder sted på fire skovdistrikter (Jægersborg, Københavns og Hørsholms statsskovdistrikter omkring København samt Århus kommunes skove), hvis samlede areal udgør under 2% af landets skovareal.
I 1994-undersøgelsen indgår også et spørgsmål til belysning af anvendelsen af den skov, der er beliggende nærmest svarpersonens bopæl. På baggrund af svarene på dette spørgsmål kan det konstateres, at i gennemsnit finder ca. 2/3 af skovbesøgene sted i den skov, der ligger nærmest bopælen.
I 1977 var knap 50% af skovgæsterne en times tid eller mindre i skoven i forbindelse med deres skovbesøg - i 1994 er det næsten 60%. Fire procent brugte mindre end et kvarter i skoven i 1977 - i 1994 er der her sket en stigning til 6%. En skovtur på én til to timer var både i 1977 og 1994 den hyppigst forekommende (fig. 1). Den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. skovgæst blev beregnet til 1.9 timer med en median-værdi på 1.6 timer i 1977. Disse tal er i 1994 faldet til henholdsvis 1.8 og 1.1 timer. I perioden 1977-1994 er der således sket en signifikant ændring i retning af kortere skovbesøg.
Figur 1: Skovgæsternes fordeling efter besøgs-varigheden i 1977 og 1994.
Gruppestørrelse ved skovbesøgene
Den hyppigst forekommende gruppestørrelse var på to personer i både 1977 og 1994. Median-skovgæstens gruppe bestod i 1977 af 3 personer. Dette tal er faldet til 2 personer i 1994; mens den gennemsnitlige gruppestørrelse pr. skovgæst er steget fra 4.1 personer til 4.8 personer i 1994. I begge undersøgelser konstateres det, at tæt ved firs procent af skovgæsternes sidste besøg er sket i grupper på fire eller færre - dog med en markant forskydning mod 1- og 2-personers grupperne i 1994 (fig. 2). Ca. fem procent af skovgæsterne kom i grupper på mere end ti personer i 1977, hvilket har ændret sig til knap ti procent i 1994 - med en markant forskydning mod de større grupper. Årsagen til at den gennemsnitlige gruppestørrelse kan være stigende samtidig med, at der er en markant stigning i antallet af grupper på en og to personer, skal således findes i det forhold, at antallet af de store grupper også er steget markant. - Altså en tendens imod flere små og store grupper fremfor grupper af mellemstørrelse - “familie-grupper” - på 3-6 personer. (Undersøgelserne rummer ikke oplysninger om den selvstændige skovanvendelse blandt børn - yngre end ca. 15 år).
Figur 2:Skovgæsternes fordeling efter gruppestørrelse i 1977 og 1994
Aktiviteter ved skovbesøgene
Følgende kan konstateres i forbindelse med både 1977- og 1994-undersøgelsen: Omtrent to tredjedele af skovgæsterne har blandt andet beskæftiget sig med at gå en tur i forbindelse med deres sidste skovbesøg. Lidt over halvdelen “oplevede naturen”, mens motion, at sidde stille, at køre en tur og hundeluftning er beskæftigelser, der alle blev sat kryds ved af 10-15 procent af skovgæsterne. Aktiviteter som ridning, jagt og fiskeri blev udøvet af relativt få gæster i skoven (fig. 3). Der er ikke tale om markante ændringer i aktiviteterne i gennem de seneste knap 20 år. – Derimod kan man konstatere, at en række nye aktiviteter har gjort deres indtog i skovene (eksempelvis brug af mountainbike-cykler samt rolle- og paintballspil).
Den gennemsnitlige transporttid pr. skovgæst, brugt på udturen til skoven, var i 1977 på 30 minutter - i 1994 er transporttiden blevet 10% mindre, nemlig 27 minutter. Også den gennemsnitlige transportafstand er i den 17-årige periode faldet: fra 10.5 km til 8.5 km. De to tilsvarende median-værdier er både i 1977 og 1994 15 minutter og 5 km.
Omtrent 80% af skovgæsterne brugte mindre end ca. ½ time på transporten ud til skoven i både 1977 og 1994. Der er sket en forskydning i den 17-årige periode således, at en større del af skovgæsterne anvender kortere tid på transporten - f.eks. en stigning fra 30% til 40% af skovgæsterne der anvender mindre end 5-10 minutter.
Lidt over 2/3 af skovgæsternes sidste skovbesøg fandt sted inden for en radius af ca. 10 km fra startstedet og næsten 1/3 inden for 2 km's transportafstand i 1977. Dette har nu ændret sig til henholdsvis 3/4 og godt 1/3. Omtrent 15% bevægede sig mere end 20 km fra startstedet i for-bindelse med deres sidste skovbesøg i 1977 - i 1994 er denne andel faldet til 10%.
Skovanvendelsens sammenhæng med transporttiden og transportafstanden pr. skovgæst efterlader følgende hovedindtryk: Jo længere transporttid/-afstand i forbindelse med skovbesøget, des sjældnere i skov, des længere besøg i skoven og des flere deltagere på skovturen - alt andet lige.
Figur 3:Skovgæsternes fordeling efter aktiviteter i 1977 og 1994.
Transportmiddel til skoven
Personbilen var i 1977 det absolut hyppigst benyttede transportmiddel ved skovbesøg. Lidt over halvdelen af skovgæsterne var således i bil ud til skoven ved deres sidste skovbesøg. Halvt så mange, ca. 1/4 af svarpersonerne, gik, mens lidt under 10% cyklede. De offentlige transportmidler, bus og tog, blev benyttet af lidt over 6%, knallert af ca. 2%. Også i 1994 er personbilen det absolut hyppigst anvendte transportmiddel, mens det at komme til fods, på cykel eller med offentlige transportmidler ligesom i 1977 kommer på de næste pladser (fig. 4). Rangordenen af transportmidlerne er således uændret. Dette er til gengæld ikke tilfældet for den indbyrdes fordeling mellem de forskellige måder at komme ud til skoven på: I den 17-årige periode mellem de to undersøgelser er der sket et markant skifte i retning af, at flere går/løber eller cykler til skoven fremfor at bruge bilen. - Det afspejler måske også, at besøgene er blevet tættere på byen.
Figur 4:Skovgæsternes fordeling efter benyttet transportmiddel ud til skoven i 1977 og 1994.
Transportafstanden har en afgørende indflydelse på valget af transportmiddel. Både i 1977 og 1994 kom skovgæsterne overvejende gående til skoven, når denne lå inden for en afstand af ca. 2 km fra startstedet. Cykel blev benyttet af en relativ stor andel af skovgæsterne på afstande fra 1-8 km i 1977 og fra 1-15 km i 1994. Såfremt det sidste skovbesøg fandt sted mere end 3 km fra startstedet, havde ca. halvdelen af skovgæsterne kørt i bil hen til skoven, og når afstanden var over 8-9 km, benyttedes bilen af mere end tre fjerdedele af skovgæsterne. Kun på afstande større end 5-6 km havde de offentlige transportmidler vis betydning.
Hvis man meget kortfattet skal sammenfatte hovedtendenserne i udviklingen af danskernes brug af skovene til friluftsliv over en knap 20-årig periode fra 70’erne til 90’erne, kan følgende konstateres:
Afslutningsvis skal det nævnes, at selv om der - som nævnt i indledningen - kan konstateres interesse og behov for viden omkring befolkningens brug af de danske skove til friluftsliv, må det samtidig fremhæves, at sådanne undersøgelser kun bør udgøre en del af politikernes og administratorernes beslutningsgrundlag ved udformningen af en flersidig skovforvaltning, der skal tilgodese en række forskellige formål. Dette gælder også i områder, hvor friluftslivet tillægges den højeste prioritet. Anvendelses- og præferencemålinger kan ikke og bør ikke befri skovforvalteren for det faglige ansvar, som vedkommende har, for at videreudvikle landskabets kvaliteter.
Ved projektet “Skov og Folk” i 1970’erne er der udviklet en velafprøvet metodik til undersøgelser af befolkningens friluftsliv. Undersøgelserne ved projektet “Friluftsliv ‘95” i 1990’erne bygger på disse metoder, dels fordi formålet ikke har været udvikling af nye metoder, og dels for at kunne gennemføre sammenligninger mellem resultaterne fra de to projekter bedst muligt og dermed analysere udviklingstendenserne.
Dataindsamlingen har fundet sted ved to landsdækkende spørgeskema-undersøgelser, hvor der til repræsentative stikprøver af den voksne danske befolkning (15-ca.77 år) er fremsendt et spørgeskema med posten. Udsendelserne har ved alle tre undersøgelser været fordelt over ét år, og der er anvendt op til tre rykkerskrivelser:
Målingerne er hovedsageligt gennemført på baggrund af svar på lukkede spørgsmål vedrørende adfærd i forbindelse med (det seneste) skovbesøg.
c/o
Østlandsforskning
Postboks 1066 Skurva
2605 Lillehammer
Utmark@ostforsk.no
